Vi betaler dig for at cykle

Child on Tricycle Carrying a Toy Space Rocket

Igen i år betaler vi dig for at cykle med i sponsorløbet Danmark Rundt, hvor pengene går til Børnecancerfonden.

Vi cykler i samlet flok med en række af Danmarks kendte cykelryttere.

Det lyder måske mærkeligt, at vi som bilfirma vælger at betale folk for at stille bilerne og tage cyklen. Men Børnecancerfonden er vores hjertesag, og denne dag har en særlig plads i vores hjerter.

Du får ikke selv de 150 kroner, som det koster at deltage i løbet, dem giver vi til arbejdet for de syge børn.

Du får til gengæld god morgenmad hos Trio Biler inden afgang, et godt fællesskab og en skøn cykeltur på 57 km.

Og du kan trumfe det hele med glæden over, at du med din deltagelse hjælper og støtter syge børn og deres familier.

Det er 4 år i træk, vi er sponsor for Team Bodenhoff, der cykler med i Danmark Rundt og samler penge ind. Det er i årenes løb blevet til over 50.000 kroner fra Trio Biler til Børnecancerfonden.

Ud over at betale deltagelsen for alle, der ønsker at cykle med, har Trio Biler også gennem årene sponseret følgebiler til Team Bodenhoff og deres sponsorcykelløb Danmark Rundt.

I år bidrager vi igen ved at stille en varebil til rådighed for løbets stifter, Claus Bodenhoff, og hans team under hele Danmark Rundt.

Vil du bidrage, så betaler vi gerne for din deltagelse og dine cykelben med en sponsorbillet til 150 kr. på turen lørdag 31. august. Hele familien kan være med.

Kan du ikke selv cykle med os, så har du mulighed for at støtte ved at overføre et beløb via MobilePay på 585837 til Team Bodenhoff Danmark Rundts konto hos Børnecancerfonden.

 

Det praktiske

Du kan komme med på finale-ruten lørdag 31. august, der går fra vores adresse på Energivej 22 i Ballerup til målstregen i Frederiksværk.

Vi har to etaper:

– Børne-etapen på cirka 12 kilometer går fra Ballerup til Måløv og retur.

– Voksen-etapen er på cirka 57 kilometer og følger sidste del af det landsdækkende cykelløb. Ruten går fra Trio Biler i Ballerup til Frederiksværk, hvor hele løbet slutter.

Tilmelding skal ske senest 25/8 i nedenstående formular.
Vi glæder os rigtig meget til at cykle sammen med dig! :-)

 

De bedste hilsner

Trio Biler

 

Program

Kl. 8.00 – Start

Kl. 8.15 – Claus Bodenhoff, stifter af løbet, fortæller om turen 2019

Kl. 8.30 – Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børncancerfonden, fortæller om arbejdet i Børnecancerfonden

Kl. 9.00 – Afgang mod Frederiksværk (HUSK CYKELHJELM – det er et krav for at kunne deltage)


Mødested: Trio Biler Ballerup, Energivej 22, 2750 Ballerup

 

Tilmelding:

Dit fulde navn*

Dit telefon nummer*

Din e-mail