fbpx

Hvor er opladerstikket

Der er meget nyt, man skal vænne sig til, når man køber sin første elbil. Heldigvis består alt det nye udelukkende af fordele i forhold til brændstofbiler, oplever Charlotte og Thomas fra Glostrup, som Trio Biler har fulgt, siden de købte deres første elbil, en lækker Nissan Leaf, i marts måned 2018.

 

Det var først, da Charlotte og Thomas allerede havde købt deres ny elbil, at de gik i gang med at løse et lille problem vedrørende bilens hjemmeopladerstik.

De havde nemlig slet ikke plads til stikket nogen steder.

– Mange har fordomme om, at man kun kan køre i elbil, hvis man bor i hus og har sin egen indkørsel. At det ikke kan lade sig gøre at oplade sin elbil derhjemme, hvis man bor i rækkehus. Det kan man godt, fastslår Thomas.

– Vi bor jo i en rækkehusbebyggelse. Vi har hverken indkørsel eller en carport. Så reelt havde vi ikke noget sted at stille vores bil, når den skulle oplades derhjemme. Og heller ikke noget sted, vi kunne installere laderen på vores grund. Men vi finder altid på en løsning. Også denne gang, siger Thomas med et grin.

Eneste mulighed for at få installeret en oplader derhjemme var på den store, fælles parkeringsplads i rækkehusbebyggelsen.

– Det betød, at vi måtte grave 90 meter ladeledning ned i jorden fra vores rækkehus og ud til parkeringspladsen. Der har vi fået lov af en flink nabo til at låne en carport, og der sidder vores opladerstik, siger parret, som er stolte af, at intet kunne stoppe dem i deres ønske om at køre i elbil.

 

 

Grundejerforeningen, hvor Charlotte og Thomas bor, undersøger nu om de kan få en offentlig ladestation.

– Det gør os lidt stolte, for det er vores initiativ, der har fået dem til at tænke på den løsning, og så er der jo banet vej for, at der kan komme flere elbiler i nabolaget, siger de.

Mens naboerne skraber bilen fri for is og sne om vinteren, kan de sende misundelige blikke efter Charlotte og Thomas. De tænder, via deres app på telefonen, for Leaf’ens oliefyr inde fra køkkenet, og så er bilen varm ti minutter efter.

Med bilen har familien ”næsten” fået et nyt familiemedlem. Charlotte har i hvert fald fået en ny følgesvend.

» Læs om følgesvenden Elli …

______________________________________________________________________________________________________

Vil du vide mere om Leaf, så kontakt Christian hos Trio Biler på tlf. 39 53 54 51.

» Links til alle historierne: Irriteret på forskud over elbilFik et nyt liv ved at køre LeafPå ferie i elbil til ØstrigIngen grund til panik over lavt batteriMed Elli på turDerfor blev det en LeafOpdateret Elli på eventyr