fbpx

Ingen grund til panik over lavt batteri

Der er meget nyt, man skal vænne sig til, når man køber sin første elbil. Heldigvis består alt det nye udelukkende af fordele i forhold til brændstofbiler, oplever Charlotte og Thomas fra Glostrup, som Trio Biler har fulgt, siden de købte deres første elbil, en lækker Nissan Leaf, i marts måned 2018.

 

Charlottes modstand mod at skulle køre elbil handlede om at hun ikke ville spilde tid på at lade op og ikke orkede mere planlægning i børnefamiliens travle liv.

I dag smiler både hun og Thomas over hvor let det har været at få den nye Nissan Leaf til at være en naturlig del af deres hverdag.

– I begyndelsen der havde vi tendens til panik, når der ”kun” var strøm nok til 200 kilometers kørsel tilbage. Det var helt uden grund, for vi har jo vores egen ladestander derhjemme, og det er faktisk aldrig sket, at vi ikke har fundet en stander i nærheden, hvis vi er ved at løbe tør.

Men med 200 km. tilbage på batteriet, er der lang vej til at løbe tør, for parrets Leaf kan køre 270 km. på en opladning. Dog lidt kortere i kulde.

– Vi lader bilen op i carporten 1-2 gange om ugen. Og så bruger vi næsten altid ladestanderne, der hvor vi shopper, eller når vi holder parkeret andre steder, der er ladere.

– Ved en hurtigladning, der kun tager 20-30 minutter, får man lige tanket el nok til 100-150 ekstra kilometer. En almindelig opladning kan tage 6 timer ved en offentlig ladestander, men tit er det nok at oplade 3-4 timer, lyder Charlotte og Thomas’ erfaringer.


Så er der mad til Elli, som Charlotte og Thomas kalder deres trofaste følgesvend.

 

Særligt Charlotte er kvik til at høste fordele af sin elbil.

– Jeg kører i Glostrup Centret og handler, så lader jeg op på deres p-plads imens. Så slår jeg to fluer med ét smæk: Jeg er fri for at lade derhjemme OG jeg har altid en parkeringsplads, for vi har aldrig oplevet at ladestanderen er optaget sådan nogle steder, fortæller hun.

I alt har parret højst 3-4 gange i alt på et år oplevet, at komme til opladere i det offentlige, som har været optaget. Og så har der været en anden tilgængelig i nærheden.

– Mange har en masse fordomme om det her med opladning, Vi falder tit i snak med folk, når vi oplader. Alle vil vide, hvor lang tid det tager. Alle, der kommer og er nysgerrige, bliver positivt overraskede over vores svar, oplever Charlotte og Thomas.

– Og så skal man også lige huske, at der faktisk er flere ladestandere i Danmark, end der er tankstationer. Vi har abonnement til halvdelen af dem. De er gratis, husker elbil-parret os på, inden de deler en pudsig lille historie om deres egen hjemmeoplader.

» Læs om et manglende ladestik her…

 

_______________________________________________________________________________________________________________________

Fra sommeren 2019 fås Nissan Leaf i en opdateret version, som kører længere på en optankning end Charlotte og Thomas’ elbil. Kontakt vores salgschef/elbils-nørd Christian på tlf. 39 53 54 51, hvis du vil høre, hvor langt en Leaf vil kunne køre beregnet ud fra netop DIT kørselsbehov.

» Links til alle historierne: Irriteret på forskud over elbilFik et nyt liv ved at køre LeafPå ferie i elbil til ØstrigHvor er opladerstikketMed Elli på turDerfor blev det en LeafOpdateret Elli på eventyr