Bilsyn Ballerup
Bor eller arbejder du i Ballerup eller omegn, og er din bil indkaldt til syn?
Trio Biler sørger for, at din bil kan passere synshallen med stor bekvemmelighed og ro i karosseriet. Når den lovpligtige automatiske indkaldelse til syn melder sig, overtager vi meget gerne de nødvendige gøremål, der medfølger.
Ved at bestille syn hos Trio Biler, minimerer vi dine kontaktpunkter, fra når du modtager indkaldelsen, til din bil igen står køreklar på den anden side. Vi tilvejebringer nemlig alt fra synstjek, specialuddannede mekanikere, transport til og fra synshal samt en gennemtestet og pålidelig bil klar til afhentning. Alt dette, på blot én enkelt booking.
Vi ønsker at gøre det så ukompliceret, som muligt, hvilket medfører, at du blot indleverer din bil hos os, efter aftale, og tager rullende herfra i en af vores lejebiler.
Vi brænder for at give dig en god og gnidningsfri oplevelse, garanterer din bil maksimal levetid og præstationer uanset om du er kunde i forvejen eller ej.
Vi forsikrer dig et kvalitetssyn foretaget af erfarne branchefolk, som er omhyggelige uden at være urimelige.
Gennemgang til syn
Vi sørger for at finde de fejl og mangler, der kan påvirke synsgennemgangen.
Synsklar
Vi repererer og udbedrer de fejl, der måtte være, så din bil trygt kan passere synshallen med ro i karosseriet.
Gennemtestet & pålidelig bil
Vi tilvejebringer alt fra synstjek, specialuddannede mekanikere samt transport til og fra synshal.
Synsformer
Der findes flere forskellige typer af bilsyn. Nedenfor har vi listet de synsformer op, vi kender i dag.
Pava Bilsyn
Mød vores samarbejdspartnere
Pava Bilsyn er i gang med en større udrulning af synshaller hele landet over.
De sidste mange år, har vi hos Trio Biler, været et led i Pava Bilsyn Ballerups forretningskæde, et led, vi ikke vil være foruden. Deres team består af specialister med stort kendskab til alle bilmærker og en misundelsesværdig viden. Med omtrent 50 år på bagen, har Pava Bilsyn meget erfaring at trække på og et velkendt brand, som har medført et solidt fodfæste på markedet.
Hvad tjekker vi din bil for, før bilsyn?
Når vi gør din bil klar til syn, gennemgår vi en såkaldt ’tjekliste til bilsyn’, for at sikrer os, at den bliver godkendt, og at du bliver frigjort for yderligere bekymringer.
’Betinget godkendt’ udløses bl.a. hvis din bil;
1. Mangler sprinklervæsker
2. Har mindre defekte viskerblade
3. Har løse spejle
’Omsyn’ udløses bl.a. hvis din bil:
1. Har defekte lygter
2. Har for stort oliespild fra motoren
3. Har et defekt horn
4. Har et el-stik til anhængertræk, der ikke fungerer korrekt
5. Har en defekt kobling
6. Mangler reflekser
Gode råd inden syn
Når du bestiller dit syn gennem Trio Biler, kan du være helt sikker på, at et eventuelt omsyn ikke er til at finde på dagsordenen. Inden vi kører din bil gennem synshallen, undersøger vi grundigt for fejl der måtte være, og får dermed gjort dit køretøj synsklar.
Ligger det dig naturligt at være på forkant, når det gælder generelle fejl og mangler på din bil, så har vi samlet en række områder du selv kan tjekke inden syn.
1. Tjek at alle bilens lygter virker, som de skal – også bremse og nummerplade lys
2. Tjek at alle dæk har minimum 2 mm slidbane
3. Tjek om bremsepedalen føles hård og håndbremsen fungerer
4. Tjek at der ikke er slør i rat samt lyde fra undervogn
5. Tjek at advarselslamper ikke lyser i instrumentbrættet under kørsel
Hvad skal jeg medbringe til bilsyn?
Periodisk syn
Det er ikke nødvendigt at medbringe yderligere papirer til et peridisk syn – heller ikke registreringsattest. Via bilens registreringsnummer, får synshallen adgang til de nødvendige informationer, der er behov for.
Registreringssyn
Ligesom ved det periodiske syn, er der intet krav om, at du medbringer nogle dokumenter. Dog har vi erfaret, at det kan være en god ide, at medbringe registreringsattesten.
Toldsyn
Når det gælder toldsyn, og dermed syn af importeret bil, skal du medbringe dokumentation for bilens tidligere udenlandske registreringsattest. En vejeseddel, kan i nogen tilfælde, blive nødvendigt. Dette er dog yderst sjælden.
Omsyn
Det anbefales, at du ved omsyn, medbringer synsrapporten fra det forrige syn.
Hvad gennemgås ved bilsyn?
Når du afleverer din bil til et periodisksyn, kan du forvente kontrol af primært to overordnede forhold:
- Forhold om færdselssikkerhed
- Forhold om miljø
Dit køretøj kontrolleres for dens stand i forhold til de tekniske regler. Det bliver yderligere testet for fejl, der kan have indvirkning på miljøet og vores alles sikkerhed på vejene.
Indenfor færdselssikkerhed kontrolleres følgende: Bremser, Styretøj, Lygter, Dæk, Lys og Bærende dele, herunder støddæmpere og hjulophæng
Indenfor miljø kontrolleres følgende: Røg-, kulilte- og støjudledninger, hvilket skal medføre bedre miljø i trafikken.
Når din bil har fået sit peridiske synstjek, udleverer synshallen en synsrapport med synsresultatet. Udfaldet af resultatet kan stikke i fire mulige retninger:
Godkendt: Du kan uden yderligere gøremål køre videre i din bil.
Betinget godkendt: Du skal udbedre de fejl, der fremgår af rapporten. Dette kræver ikke omsyn.
Kan godkendes efter omsyn: Du skal til omsyn, og fremvise at fejlene er udbedret efter aftale.
Ikke godkendt: Du kan ikke køre videre i dit køretøj. Synsresultatet sendes til Motorregistret, der efterfølgende vil vurdere køretøjets fremtid.
Tidsbestilling til bilsyn
(Vi tager både imod tidsbestillinger og kører til syn i Ballerup og Brøndby)
Du kan nemt bestille tid til syn samt et før synstjek via kontaktformualren nedenfor eller én af de øvrige muligheder nedenfor:
Mail Ballerup: vaerksted.ballerup@triobiler.dk
Mail Brøndby: vaerksted.broendby@triobiler.dk
TLF: +45 39 53 54 00
App: Trio Biler
Så sørger vi for, at du modtager en bekræftelse herpå.
Bilsyn – Spørgsmål og svar
Hvad sker der, hvis man overskrider et periodisk syn?
Du bliver automatisk indkaldt til periodisk bilsyn ca. 8 uger før synsfristen. Indkaldelsen vil du modtage i din e-boks. Hvis du overskrider synsfristen, vil du efter 4 uger modtage en påmindelse om det manglende syn. Her vil du blive anmodet om at få synet, godkendt eller afmeldt dit køretøj inden for 5 uger fra påmindelsesdatoen.
Hvis ingen af ovenstående handlinger er gennemført inden fristen, vil du modtage et bødeforlæg på 2.000 kr. Du vil samtidig blive bedt om, at få godkendt eller afmeldt dit køretøj inden for 3 uger fra bødeforlæggets dato. Hvis du endnu ikke har handlet på ovenstående bødeforlæg, vil et bødeforlæg mere på 2.000 kr. gøre sig gældende, for manglende afmelding af køretøjet. Efter en uge, fra bødeforlæg for manglende afmelding, vil Politiet inddrage dine nummerplader.
Hvor kan jeg se, hvornår min bil skal til syn?
Du behøver ikke at skulle spekulere på, hvornår din bil skal til syn, om du overskrider fristen eller noget helt tredje. Du vil helt automatisk modtage en synindkaldelse fra Trafikstyrelsen i din e-boks, eller via post.
Hvis du derimod skulle være nysgerrig på, hvornår fristen er eller interesseret i et tidligere synsresultat, så fortvivl ej. Ved at logge ind i Skat, kan du nemt tjekke både tidligere synsresultater og synsindkaldelse(r). Dette kan du gøre, under Motor –> Motorregistret –> Køretøjsdetaljer –> Vis køretøj. Her søger du dit køretøj frem på registreringsnummeret og trykker ’søg’. Når du får vist køretøjet, kan du i øverste bjælke trykke ’Syn’, hvor du finder de nyttige informationer.
Hvor får jeg min bil synet?
Når du booker dit syn gennem os, vil synet finde sted hos Pava Bilsyn i Ballerup på Energivej 23. Dette er vores samarbejdspartnere og har været i mange år. Tidsbestilling af syn og eventuel ventetid i synshallen, skal du slet ikke bekymre dig om. Så snart, du indleverer din bil hos os, så sørger vi for resten.
Bilsyn hvornår?
Hvor ofte du indkaldes til bilsyn, afhænger af køretøjets type.
Når det drejer sig om personbiler og varebiler – max 3.500 kg. – indkaldes de til syn efter 4 år, fra første indregistrering, herefter hvert 2. år.